De lækreste og sprøde pandekager

Jeg har nu eksperimenteret frem og tilbage med de meget populære LCHF-pandekager. Jeg har dog ikke haft held i lunten. Enten er dejen blevet for mærkelig og klistret, eller også var de slet ikke til at vende på panden, da det var helt sjap-sjap. Men endelig fandt jeg frem til denne virkelig gode opskrift.

Ingredienser:
– 100 g hytteost
– 2 æg
– 1 spsk loppefrøskaller
– et par dråber sødemiddel (jeg bruger flydende stevia)
– et lille strøg vaniljepulver og/eller kakaopulver/proteinpulver med kakaosmag

Smør eller kokosolie til stegning

Hæld alle ingredienserne i en foodprocesser eller blender. Lad det køre til dejen er fin (uden klumper fra hytteosten)

20140320-192546.jpg

Varm en pande godt op og smelt smøret/olien derpå. Hæld to til tre klatter på panden og lad dem stege som almindelige pandekager. Vend dem når de er blevet mørkere på toppen.

20140320-193456.jpg
De kan serveres som man vil. Jeg plejer at blande lidt creme fraiche med lidt kakaopulver og servere dem med bananskiver 🙂

Velbekomme! ☺️

Advertisements

LCHF-dadelkugler!

Så bliver min første opskrift smidt ind: nemlig de sindssygt lækre dadelkugler – helt uden sukker.

20140320-185636.jpg

Ingredienser:
– 10-15 friske dadler uden sten.
– en håndfuld tranebær
– en håndfuld valnødder
– en håndfuld mandler
– en tsk. kakaopulver
– en tsk. vaniljepulver (ikke vaniljesukker)

Pynt:
– hakket nødder
– kakaopulver
– kokosdrys

Fremgangsmåde:
Hak nødderne fint, enten i din minihakker eller med kniv.
Lad en håndfuld blive i minihakkeren og tilsæt derefter dadler, tranebær, kakao og vanilje. Kør det hele sammen, til den får en tyk masse uden en masse store klumper.

Tag en teske af “dejen” og rul den til en kugle. Rul kuglen i den valgte pynt – og voila, så har du den lækreste snack til madpakken, filmen eller lækker belønnelse😍👍