LCHF-dadelkugler!

Så bliver min første opskrift smidt ind: nemlig de sindssygt lækre dadelkugler – helt uden sukker.

20140320-185636.jpg

Ingredienser:
– 10-15 friske dadler uden sten.
– en håndfuld tranebær
– en håndfuld valnødder
– en håndfuld mandler
– en tsk. kakaopulver
– en tsk. vaniljepulver (ikke vaniljesukker)

Pynt:
– hakket nødder
– kakaopulver
– kokosdrys

Fremgangsmåde:
Hak nødderne fint, enten i din minihakker eller med kniv.
Lad en håndfuld blive i minihakkeren og tilsæt derefter dadler, tranebær, kakao og vanilje. Kør det hele sammen, til den får en tyk masse uden en masse store klumper.

Tag en teske af “dejen” og rul den til en kugle. Rul kuglen i den valgte pynt – og voila, så har du den lækreste snack til madpakken, filmen eller lækker belønnelse😍👍

Advertisements

LCHF – Det bedste jeg nogensinde har gjort!

LCHF er blevet meget populært. Og som mange andre, er jeg hoppet med på vognen med Low carb High fat.
Altså mad med meget få kulhydrater og en højere del fedt.

Jeg havde forberedt mig lidt på, at det ville blive en hård start, da man ikke må spise noget sukker. Jeg kom fra en tidligere livsstil, der bugnede med sukker og søde sager (jeg har en stor, sød tand 🙂 ). Da jeg læste om denne kur, tænkte jeg: Hvordan kan man spise sig mæt i så meget lækkert mad, og alligevel tabe sig eller bare få mere energi og overskud?

Jeg har prøvet en del slankekurer, men er altid faldet i – og med det mener jeg: sukker, slik, kager og alle former for sukkerholdige fristelser.
Det gode ved denne “kur”eller livsstilsændring er, at du ikke falder i! Der er nemlig så mange andre lækre alternativer til den såkaldte fredagsguf.

Det mest positive er, at du ikke skal veje din mad, tælle kalorier, og for guds skyld glemme alle de populære light-produkter. Du skal bare undgå stivelsesrig mad og sukker.

Jeg ændrede min livsstil for lidt over en måned siden, hvor jeg købte følgende bog:

85931cedf3924395a0baa7a17bd07a83-large

Den indeholder nogle virkelig lækre opskrifter på alle måltider. Til en fin pris af 249,- i boghandlen får du den bedste introduktion til LCHF-verdenen. Men udover denne bog, findes der rigtig mange lækre opskrifter på nette. Jeg vil sige, at det er nogle opskrifter man skal prøve en gang eller to, før at alt lykkedes! Men når det endelig sidder i skabet, er det som at være i den gastronomiske himmel!