LCHF-dadelkugler!

Så bliver min første opskrift smidt ind: nemlig de sindssygt lækre dadelkugler – helt uden sukker.

20140320-185636.jpg

Ingredienser:
– 10-15 friske dadler uden sten.
– en håndfuld tranebær
– en håndfuld valnødder
– en håndfuld mandler
– en tsk. kakaopulver
– en tsk. vaniljepulver (ikke vaniljesukker)

Pynt:
– hakket nødder
– kakaopulver
– kokosdrys

Fremgangsmåde:
Hak nødderne fint, enten i din minihakker eller med kniv.
Lad en håndfuld blive i minihakkeren og tilsæt derefter dadler, tranebær, kakao og vanilje. Kør det hele sammen, til den får en tyk masse uden en masse store klumper.

Tag en teske af “dejen” og rul den til en kugle. Rul kuglen i den valgte pynt – og voila, så har du den lækreste snack til madpakken, filmen eller lækker belønnelse😍👍